Folketingskandidat Lasse Eriksen


Jeg hedder Lasse Eriksen, er 28 år, og er opvokset i Rask Mølle. Jeg har derfor et godt lokalkendskab og ved, hvad der optager vælgerne i området.
Jeg er pt bosat i København, hvor jeg er ved at færdiggøre min kandidat i historie ved Københavns universitet.
Mail: l.eriksen@live.com

Mobil: 21444945


Lasse Eriksen


Jeg vil i folketinget arbejde for

Et solidarisk Danmark
Uligheden i vores samfund er voksende, det på trods af at vi er et af verdens rigeste samfund. Som et af verdens rigeste lande, kan vi ikke være tjent med at vi nægter de svageste i samfundet den hjælp de har behov for. Jeg ønsker ikke at opleve et Danmark hvor vi kommer til at opleve hjemløse børn, syge der ikke har råd til at blive behandlet, eller sociale ghettoer hvor et barn har større chance for at komme i fængsel end at opnå en uddannelse. Men det vil blive en realitet hvis vi ikke genfinder solidariteten med vores medmennesker, og sikre at der er et socialt sikkerhedsnet under samfundet.
Et grønt Danmark
Ingen af os kan leve uden miljøet, og uanset vores politiske holdninger, burde alvoren stå lysende klart for alle. Desværre er det ikke tilfældet, men hvis vi ønsker at efterlade en natur og et miljø, der er livgivende og mangfoldig, til vores børn og børnebørn skal vi gøre noget nu. Klima og miljø problemer er ikke en debat om konsekvenser i den fjerne fremtid, men en debat om vores børns velfærd, og i allerhøjeste grad aktuel.
Et Danmark i uddannelse

Uddannelse er den hjørnesten vi skal bygge fremtidens velfærdssamfund på. Hvis vi vil sikre vores velfærd, og give vores børn den bedst mulige chance her i livet, er det afgørende at vi sikre dem muligheden for at nyde godt af et af verdens bedste uddannelsessystemer. Det har vi mulighed for at tilbyde i fællesskab, for hvis vi gør uddannelse til noget privat og individuelt, vil kun en lille del af vores børn have de samme muligheder. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar